Har du nogensinde undret dig over, hvorfor det er nemmere at få gode relationer til nogen mennesker end til andre?

Få større forståelse for dig selv og andre som udgangspunkt for øget effektivitet og bedre samarbejde. Du kan lære hvordan du kan samarbejde med kolleger der har andre prioriteter og præferencer end dig selv.

Nogen har det bedst med kolleger der er snakkende, energiske og modige. Andre har det bedre med de mere lyttende, servicemindede og stabile. Andre kan bedst relatere sig til kolleger, der er fokuseret på at skabe sikre, pålidelige og nøjagtige resultater.

Olsenbanden fungerer godt som team, fordi de har lært at udnytte hinandens præferencer.

Egon: har altid en detaljeret plan, som han følger systematisk og nøjagtigt.

Benny: snakker sig fra tingene, er altid glad og ser optimistisk på livets udfordringer.

Kjeld: tilpasser sig enhver situation og kan absolut ikke li` at tage beslutninger. Har det bedst, når alle har det godt.

Yvonne: er viljestærk og handlekraftig

Der findes mange forskellige test på markedet. Jeg har valgt at bruge DISC fordi den er let at forstå, enkel at formidle og håndterbar i dagligdagen, da kompleksiteten er begrænset til 3 ting du arbejder med – tempoaksen, fokusaksen og typerne kategoriseret i rød, gul, grøn, blå.

Derudover fokuserer jeg i test på drivkræfter, fordi drivkræfterne er vores værdier, og de er fastere forankret end vores adfærd. Vi kan flytte på vores adfærd, men det er svært at flytte på vores værdier. Da motivationen ligger i vores værdier eller højere formål – er det motivationen lederne skal ind og have fat i ift. målopfyldelse.

Jeg er certificeret i nedennævnte HR-analyser fra Ensize hos Sapiens. Analyserne er nyttige hjælpemidler i mange af mine opgaver – lige fra hjælp til teamsammensætning, teamudvikling og personlig udvikling.

HR-analyserne er målrettet erhvervslivet og fås på op til 27 sprog. De er udviklet af erfarne erhvervspsykologer og adfærdsforskere med videnskabelige metoder og fokus på europæiske forhold.

Du kan vælge mellem analyser målrettet enkeltpersoner, ledere, medarbejdere, teams, arbejdsgrupper, organisationer eller kunder.

PRISER

Få større forståelse for dig selv og andre som udgangspunkt for øget effektivitet og bedre samarbejde. Bestil en grundig analyserapport med din egen adfærdsanalyse (Puzzle DISC) og motivationsanalyse (Driving Forces) og få personlig feedback.

Prisen for analyserapport og 1.5 times personlig feedback er 2.800 kr. ex moms.

Prisen for analyserapport og personlig feedback ifm. gruppeproces er 1.750 kr. ex. moms

Øvrige analyser:

Indhent tilbud, da prisen afhænger af omfang og indhold

“Ja tak, jeg vil gerne høre mere…”